Jeg løb en halvmarathon med min hest

Jeg løb en halvmarathon med min hest

24. juni 2022 Af Marie Bruun

Hej igen!

Hvis nogen læste mit tidligere indlæg med en kort præsentation, hæftede jer måske ved særligt 1 af tingene – jeg løber med min hest. 🙂

Og hvorfor pokker gør jeg det? Jo, nu skal jeg fortælle jer det.

Min ridehest, Skjanni, betyder alt i verden for mig. Så da han begyndte at miste sin rideglæde og sin udstråling, var det et tydeligt tegn til mig om at jeg skulle lave noget om.

Skjanni har altid været lidt til den gode side, og det intense vægttabsforløb han har været igennem for at blive klar til stævner mm. de sidste par måneder, gjorde ham trist og ugidelig. Han hang helt med hovedet hver gang jeg kom med sadlen, og min ellers super nemme hest ville lige pludselig ikke fanges på folden ;(

Så måtte jeg tænke i andre baner. Jeg skulle have noget, der ikke var ridning, der gav ham en god form og som hjalp ham med at tabe sig – og så kom løb selvfølgelig op. Jo mere jeg tænkte over det, jo bedre en idé synes jeg det blev – jeg skulle da løbe med ham!

Nu når man starter på en ny ting, synes jeg selv det er en god idé at have en mål. Mit mål blev at løbe en halvmarathon sammen med Skjanni. I starten havde jeg tænkt at det bare skulle være en tur rundt i vores eget område uden andre mennesker, men efterhånden som folk begyndte at heppe på mig og snakke om mig ift. mit løb kunne jeg godt mærke at der skulle mere til.

Så jeg tilmeldte os et halvmarathon til det altid hyggelige landsbyløb i Østervrå, og gennemførte d. 31 maj sammen med verdens bedste makker.

Lige efter vi kom i mål <3

Reaktionerne på vores løb har været helt overvældene. Der blev skrevet en artikel i E-magasinet Islandsk hest, der var folk der skrev til mig på Instagram og fortalte deres egne løbehistorier og der var rigtig mange til løbet der kom og hilste og tog billeder af mig og Skjanni. Noget helt andet end hvad jeg havde forventet!

Her efter vores halvmarathon løber jeg stadig med Skjanni. Han transformerede sig fuldstændig, både fysisk og psykisk gennem vores løbe-forløb, og den glade hest jeg kender og elsker var pludselig tilbage. Jeg er helt vild med vores ugentlige ture, det giver et bånd på en helt anden måde en ridning kan, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en hest der var i SÅ god form. Jeg har også selv ændret mig, med vægttab og muskelopbygning, og mere positiv holdning overfor motion. Jeg er kommet dertil hvor jeg vil kræve det samme af mig selv som jeg gør af min hest – og det er et budskab jeg håber at kunne sprede endnu længere ud.

Tak fordi i læste med! I kan på min instagram (mariebruunn) se højdepunktet for vores løberejse, og hvis i vil læse artiklen er der et link her: https://www.islandskhest.com/marie-skal-loebe-halvmaraton-med-sin-hest/

 

Till next time <3